søndag den 28. april 2013

Ting jeg hader.

Når man taber sin mad på gulvet.
-Fuck this shit. 0-60 sekunders reglen gælder stadig, fuck om den så knaser lidt ekstra.

Børn.
-Åh, hvor jeg dog hader når jeg ligger ude i min have og har det godt, og jeg så kan høre nogle små børn der larmer og leger, råber og skriger. Åh, hvor jeg dog hader børn. De savler og de snotter, har is i hele ansigtet, tørre deres fedtede fingre over vinduerne, både der hjemme og i bussen. Åh, hvor jeg dog hader børn.

Når mine billeder ikke får den anerkendelse de burde.
-Når man har taget verdens fedeste billede, og det kun er modellen der får ros. Åh hvor jeg dog hader folk der ikke tænker på hvem der har lagt det rigtig hårde arbejde i billedet.

Skoler.
-At stå op klokken halv syv, for så først at komme hjem igen klokken 16. Åh, hvor jeg dog hader det.

Lektier.
-Nu hvor vi er inde på det område, lad os så lige tage lektierne med i svinget. For 8 timers skole er ikke nok! Nej, vi skal da også lige bruge 2 timer der hjemme, på at lave de forpulede lektier.

Det nye facebook.
-Jamen jeg roder rundt i lortet, og kan hverken finde mine billeder, eller venner.

Når næsen løber.
-Specielt når man er ude og cykle. Man lyder jo som et dyr der er ved at falde om, sådan som man hoster og pruster, snøfter og snøvler sig op af bakken til skole.

Optagede programmer.
-Min far får aldrig slutningen med.

At sms`e med min mor.
-Mig: Fik 10 i dansk stil :D
Hende: lol mors lille geni
Hun prøver virkelig med de der forkortelser...

Generelt hader jeg faktisk bare rigtig, rigtig, rigtig, mange ting. Hvad hader du?

En frisk start: Chokolade, historier fra fortiden & brumbassen.

Dette er så min super seje blog.. Hvor jeg skriver... Om alt muligt. Højest sandsynligt, bare en masse pjat, ting jeg tænker når jeg ser folk på gaden. Her den anden dag, så jeg en halvbuttet mand. Han var ude og lufte sin kat. Det synes jeg godt nok var mærkeligt.. Men da jeg kommer tættere på opdager jeg, at det bare er en meget lille hund. Så. Ja. Sådan noget irrelevant noget, som jeg går rundt og tænker for mig selv.

Her for leden så jeg sådan en opskrift: Chokoladekage på 5 minutter Og jeg tænkte, hvorfor ikke, jeg havde vild trang til chokoladekage. Det var en sej kage, som man skulle lave en en kop, og bagefter skulle den i mikroen. Så, ja. Jeg lavede den der chokoladekage. Det hele gik super godt, indtil jeg kom til den del, hvor dejen/koppen skulle i mikro-ovnen. Det fungerede bare slet ikke. Den ville ikke bage, den ville ikke hæve, intet. Det forblev dej, og så sad jeg der, med en kop, fyldt med chokoladekagedej. Hvilket barn har ikke drømt om at æde chokoladekagedej? Nemlig. Jeg åd dejen rå, og tog mig en lur bagefter.

Idag var jeg også på... I.... Ved.. Dyrehavsbakken! Og der sad jeg så med familien, helt fredeligt og roligt, og spiste min mad, da en brumbasssss... Kom flyvende, og forstyrrede. Min lillesøster råbte og skreg, så alle de små dådyr løb deres vej, og jeg sad bare og gloede. Jeg siger til hende, at hun skal slappe af, fordi den alligevel ikke stikker! Men det laver min mor så om på; "Ej, Anne, kan du ikke huske, da du selv blev stukket? Du synes den så, så blød ud, så du ville samle den op, men den stak dig, så du græd!" -Personligt mener jeg ikke, at dette senarie nogensinde er forekommet, men på den anden side, så kan jeg ikke huske hvad der er sket for mig i alderen 0-12... Så må vel tro på hende. Brumbassen flyver væk, og der kommer ro på sættet en 5 minutters tid, indtil min søster endnu en gang skriger op. Nu sidder brumbassen i mit hår, og kan ikke komme ud. Efter min mors fortælling tror jeg nu også på, at dyret stikker. Udenpå var jeg helt afslappet og cool, alt imens min far desperat prøver at hjælpe brumbassen ud af mit hår, med sin bilnøgle, men inden i.. Der har jeg allerede tisset i bukserne.

Man lære så meget igennem livet. Fx, at man aldrig skal gå alene, for ellers bliver man slået ihjel af en Alien.